4. marts – Stærkt internationalt felt til den Nordvestjyske Cykelweekend

Arrangørerne af den Nordvestjyske Cykelweekend har nu offentliggjort felterne til årets udgave af løbet, og der er tale om et meget stærke felter med danske pro-continentale Riwal Readynez Cycling Team og lokale Team ColoQuick i spidsen. 
Løbet får dermed deltagelse af 1 Pro-Continental team, 10 Continentale teams og 18 nationale club teams

Alle de danske teams vil være til start og dermed vil hele den hjemlige elite være at finde på startlisten. Især nordmændene er også vilde med løbet og feltet tæller derfor ikke mindre end 13 norske teams, der også er suppleret med teams fra Sverige, Tyskland, Holland og Polen.

”Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger til vores to løb i år, så vi har været inde i en stor udvælgelsesproces”, fortæller en af løbsarrangørerne, Mogens Kristensen, og fortsætter: ”Som sædvanligt har vi dog primært prioriteret de skandinaviske teams suppleret med nogle meget stærke teams fra Holland, Tyskland og Polen. Der er ingen tvivl om, at vi i år præsenterer det absolut stærkeste felt i løbenes historie. Vi er glade for, at Riwal Readynez fortsat prioriterer vores løb, nu hvor de har mulighed for at køre løb på allerhøjeste niveau, men de vil blive udfordret ikke mindst af de deltagende continental teams. I Skive vil hjemmebaneholdet fra Team ColoQuick gøre alt for at sejre igen”.

Der er tale om om 9. udgave af GP Himmerland Rundt og 7. udgave af RENT LIV Løbet Skive, der i år bliver afviklet henholdsvis lørdag 4. maj og søndag d. 5. maj. Løbene er selvstændige løb og er en del af Europatouren.

28. februar – Adskillige hold på venteliste

Det er en tilfreds løbsdirektør, Mogens Kristensen, som kan konstatere enorm interesse
for Den Nordvestjyske Cykelweekend med Grand Prix Himmerland Rundt i Aars den 4. maj
og RENT LIV løbet Skive den 5. maj.
Vi har lige nu 11 hold på venteliste og det er en situation, der kommer noget bag på os,
men det vidner om den status løbene åbenbart har fået i vore nabolande. Det kan vi kun
være særdeles glade for og tilfredse med, siger Mogens Kristensen.

Luk menu